23.08.2023

Smeden producerer sit eget nitrogen

Ålsrode Smede- og Maskinfabrik laver ikke kun smedearbejde. Virksomheden producerer nu også Nitrogen til driften af fiberskæreren ude i produktionen. Gasproduktionen er både godt for miljøet og en god forretning.

I Grenaa kan den store smedevirksomhed Ålsrode nu også kalde sig gasproducent. Det skyldes, at investering i en ny laserskærer også har medført investering i en lukket produktion af nitrogen, der kan drive skærearbejdet op til fem millimeter.

- Vi leder hele tiden efter nye tiltag, der kan være med til at styrke vores miljøprofil – og være sund økonomisk fornuft. Det lovede vores leverandør, at vi kunne opnå ved at producere eget nitrogen i stedet for at få det leveret fra en ekstern leverandør, siger Brian Basse, direktør og indehaver.

God forretning

Anlægget til cirka 800.000 kroner kalkulerer man med at have tilbagebetalt på under fire år via besparelser på eksterne leverandører af gas. Samtidig sparer virksomheden miljøet for gennemsnitlig en transport med en lastbil hver uge efter investeringen i den NitroCube, der står og producerer lige bag laserskæreren og er forbundet med en slange.

NitroCuben er designet til en hurtig og nem installation. Den kræver blot trykluft og en strømforsyning, så var Ålsrode klar til at høste gevinsterne ved egenproduktion af nitrogen. Dette nitrogensystem kan producere nitrogen med en renhed på op til 99,9975 %.

Uafhængig af gaspriser

Fremover er Ålsrode på den måde uafhængig af stigende gaspriser og slipper eksempelvis for at maskinstop, mens der skiftes gas. Anlægget er leveret af Elektro Gruppen, der har eneret på anlægget i Danmark.

Jeg forventer en besparelse på 90 procent. Det ligner en god forretning, siger Brian Basse, der har produceret nitrogen siden maj 2023

Fakta nitrogen

  • Nitrogen er grundstof nr. 7
  • På dansk kaldes det for kvælstof.
  • Nitrogen udgør 78% af den atmosfæriske luft som kvælstof
  • I fiberlaserskæreren bruges nitrogen som gas til skæring af rustfrit stål og aluminium op til 5 mm
  • Leverandør: Elektro Gruppen

Læs mere om NitroCube

NitroCuben står lige op ad laserskæreren og sender gas ind uden produktionsstop. Jesper Friis, kvalitets- og miljøansvarlig, tjekker produktionen sammen med Brian Basse

Seneste nyheder

23.08.2023

Smeden producerer sit eget nitrogen

Ålsrode Smede- og Maskinfabrik laver ikke kun smedearbejde. Virksomheden producerer nu også Nitrogen til driften af fiberskæreren ude i produktionen. Gasproduktionen er både godt for miljøet og en god forretning.

Læs nyheden
23.08.2023

Lang kamp at få ansatte til at tænke miljø

Ålsrode Smede- og Maskinfabrik har nu været miljøcertificeret efter ISO 14001 i et år. Det er et langt og sejt træk at få alle medarbejdere med. Men ledelsen holder fast – og er tålmodige. Der er både økonomi og konkurrencefordele i certificeringen.

Læs nyheden