Maskintekniker / Produktionsteknolog

Er du en dygtig og rutineret
maskintekniker / produktionsteknolog med brancheerfaring
og ambitioner?

Så er du måske vores nye medarbejder. Send en ansøgning hurtigst mulig til Brian Basse på mail bb@aalsrode.dk.

 

Arbejdsopgaverne vil bl.a. omfatte:

  • Selvstændig udarbejdelse af tilbud
  • Kundekontakt/opfølgning
  • Produktionstekniske opgaver
  • Deltagelse i planlægning af projekt- og udviklingsopgaver

Kvalifikationer:

  • Håndværksmæssig baggrund indenfor metalfagene
  • Erfaring med Auto Cad og Inventor
  • Erfaring med konstruktionsarbejde
  • Behersker dansk og engelsk i skrift og tale
  • Ser muligheder frem for begrænsninger

Du bliver en del af vores "Det skal være i orden-kultur" med de tre V'er:

Viden

Du kommer til at arbejde med en række spændende kunder, der som fællesnævner stiller meget store faglige krav til vores løsninger. Vi har derfor vedvarende fokus på vidensdeling, videreuddannelse og opkvalificering af alle medarbejdere.

– Du får videreuddannelse og opkvalificering, der matcher fremtidens krav.

Værktøj

Værktøjet skal være i orden! Og du vil hurtigt opdage, at vi ikke bare holder vores almindelige maskinpark ajour, men også, at vi ikke er bange for at investere i specialmaskiner og faciliteter, der sætter os i stand til at producere præcist og rationelt i eget hus.

– Du arbejder med det nyeste isenkram.

Værdier

Du bliver en del af en solid virksomhed med et stærkt og sammentømret fællesskab. Du får engagement og faglig opbakning fra dine kolleger, ligesom de har klare forventninger til dig og dit arbejde. Arbejdsglæde og godt kammeratskab går hånd i hånd.

– Du bli'r en del af Ålsrodefamilien og vi tager hånd om dig og din karriere.