29.11.2016

Ålsrode med i storstilet broprojekt i København

Belvaderebroen

Lørdag d. 15. oktober 2016 kunne København indvie Belvederebroen tæt ved H.C. Ørsted Værket. Belvederebroen har været længe ønsket blandt københavnerne, da de med broen ikke længere skal ud på den trafikerede Vasbygade, når de tager turen langs inderhavnen. Vi har været med som producent.

Broen er bare en lille del af den rivende udvikling vi ser i København i disse år. De gamle industriområder bliver skiftet ud med grønne byrum og boligområder. Havneringen er en 13 km gang-, løbe- og cykelrute, der strækker sig langs hele havnen og som passer på de bløde trafikanter.

Broen er designet af arkitektfirmaet SLA og konstrueret efter origami, der er kunsten at folde papir smukt. I stedet for papir består broen af foldede stålplader, der er sat sammen og konstruktionen giver broen stor styrke. Broen er inspireret af en ørnen, hvor broens sider symboliserer fjerene og gangbroen er ryghvirvlen.

Seneste nyheder

04.03.2020

Grenaa Havn får kæmpe tragt

Ålsrode Smede- og Maskinfabrik har netop leveret en kæmpetragt til Grenaa havn, som skal være med til at effektivisere bulklosning af tørt løsgods.

Læs nyheden
19.09.2019

Vil slå Østeuropa på prisen og lade robotterne gå forrest

Vi vil tage kampen op og slå Østeuropa på deres hidtidige trumfkort – lave priser. Robotterne skal gå forrest. Læs her hvordan.

Læs nyheden