17.12.2018

1 år 4 overskrifter

Vi vil gerne benytte lejligheden til at ønske dig en glædelig jul samt et godt nytår.

Snart kan vi rive den sidste side ud af 2018-kalenderen, lade julefreden sænke sig og tænke tilbage på året, der gik med masser af spændende opgaver. Især fire overskrifter skinner igennem: Offshore, Landbrug, Maskiner og Ude.

Offshore

Vi startede året med en større opgave for en kunde i offshore branchen. En supertanker ved olieplatformen Goliath havde brug for nye bovporte. En opgave som har krævet omfattende dokumentation og kvalitetskontrol fra ende til anden. I november blev vi færdige, og portene står nu klar til afsendelse.

Foruden denne store opgave har vi også haft flere mindre offshore emner igennem hallerne, blandt andet et motorstativ.

For en ny kunde har vi produceret hundredvis af emner til de store landbrugsmaskiner.

Landbrug

I år har vi også fremstillet dele til landbrugsmaskiner. Her har vi til en ny stor kunde produceret hundredvis af emner til de store maskiner. Det er altid interessant at følge med i, hvordan den lille detalje har stor betydning for den store, tunge helhed. Foruden ordren på mange mindre emner, har vi også fremstillet triangler, der forbinder redskab og traktor.

Maskiner

Her kan vi ikke komme udenom at fortælle om vores nye hal. Hallen med masser af plads og lys satte 2018 i gang med højt humør. Vi har nu fået indrettet hallen med blandt andet vores nye fiberlaserskærer og andre maskiner, som bruges til videre bearbejdning af laserskårne emner. Den nye hal er indrettet, så arbejdsprocesserne kan foregå, så der opnås et effektivt produktionsflow.

Vi har fået set det meste af Danmark i et år, der har stået på opgaver især i Jylland og på Sjælland.

Ude

Fra Aalborg til Grønland. Vores smede kommer vidt omkring. Foråret blev skudt godt i gang med et projekt ved Aalborg Portland, hvor vi assisterede i et vedligeholdelsesarbejde på en stor kridtgravemaskine. Vi har fået set det meste af Danmark i et år, der har stået på opgaver især i Jylland og på Sjælland. Her sidst på året har vi også haft skiftehold sendt til Grønland, hvor vi har været i gang med rørarbejde på Thulebasen. Det er spændende at komme ud at se andre dele af landet og verden. Vi kommer hjem med fornyet energi og friske øjne.

Vi vil gerne benytte lejligheden til at ønske dig en glædelig jul samt et godt nytår. Tak fordi du har været interesseret og fulgt med i vores dagligdag. Vi fortsætter med de gode historier i 2019.

Seneste nyheder

23.08.2023

Smeden producerer sit eget nitrogen

Ålsrode Smede- og Maskinfabrik laver ikke kun smedearbejde. Virksomheden producerer nu også Nitrogen til driften af fiberskæreren ude i produktionen. Gasproduktionen er både godt for miljøet og en god forretning.

Læs nyheden
23.08.2023

Lang kamp at få ansatte til at tænke miljø

Ålsrode Smede- og Maskinfabrik har nu været miljøcertificeret efter ISO 14001 i et år. Det er et langt og sejt træk at få alle medarbejdere med. Men ledelsen holder fast – og er tålmodige. Der er både økonomi og konkurrencefordele i certificeringen.

Læs nyheden